Træf bedre beslutninger i ledergruppen

Grundlæggende har vi den opfattelse at vi træffer bedre beslutninger i grupper end som individer. Flere er bedre ræsonnerer vi. Men det er ofte langt fra sandheden. Grupper kan snarere forstærke de individuelle problemer forbundet med beslutninger og dermed træffe dårligere beslutninger.

For et stykke tid siden holdt jeg en evaluering af et forløb i en ledergruppe. Jeg var udrustet med en stabel post-it’s, men det var sent på dagen og blodsukkerniveauet var så at sige i bund for flertallet. Det var stemning for en ”runde rundt om bordet” og jeg tænkte at det var da en glimrende anledning til at demonstrere hvordan grupper fungerer. Den første person lagde ud med at fremhæve netop det, der var blevet arbejdet med denne dag, som det vigtigste i forløbet. Da ordet gik det videre til de andre var reglen mere end undtagelsen, at der blev udtrykt enighed med det den første person havde sagt. De var i det store hele enige og der var ikke nødvendigvis meget at tilføje.

Måske du selv har den slags erfaringer fra gruppediskussioner? Forløbet er nemlig langt fra nogen tilfældighed, men ganske præcist et udtryk for hvordan grupper essentielt fungerer, når de skal vurdere en sag og træffe en beslutning. Der er især to effekter som du gerne vil holde øje med: 1) Tilgængeligheds-effekten, 2) Kaskade-effekten. Det er netop de to der er på spil i eksemplet ovenfor.

Tilgængeligheds-effekten

Vi har en indbygget biologisk tilbøjelighed til at være mest påvirket af den information, der er lettest tilgængelig og gøre brug af den når vi træffer beslutninger. Som oftest er det noget af det seneste vi har rettet vores opmærksomhed imod. Hvornår er det vi overvejer forsikringen mod vandskade? Når der har været stormflod selvfølgelig. Hvornår er det vi overvejer at begynde i fitness-center? Når nyhederne flyder over med historier om hvordan selv 15 minutters fysisk aktivitet om dagen kan forlænge vores liv. Og hvis den seneste produktstrategi er slået fejl, så har vi en tendens til at ville gøre det helt anderledes næste gang – selvom et tilsvarende initiativ ser lovende ud. Vi lægger størst vægt på den information, der umiddelbart er nemmest tilgængelig for os. Det skaber en uheldig skævhed, som gør at vi træffer dårligere beslutninger. Og det er en skævhed som kan forstærkes yderligere af kaskade-effekten.

Kaskade-effekten

Mennesket er først og fremmest et flokdyr. Vi har en grundlæggende tendens til at følge efter hvad andre siger og acceptere dette som vores egen overbevisning. Hvis en person har givet sin mening offentlig til kende, skal vi tro ekstra meget på os selv for at gå imod dette. Og jo flere der har givet sin støtte til den første udmelding, jo sværere bliver det at gå imod. Vi risikerer at sætte os i en social udsat position ved at gå mod strømmen. Også fordi vi tror at dem der giver deres støtte til et synspunkt taler ud fra egen overbevisning. Når tre gruppemedlemmer har talt og er enige, så glemmer vi at de to sagtens blot kan følge hvad den tredje har sagt.

Forskning viser at kaskade-effekten påvirker alt fra juryers domfældelse til beslutninger i bestyrelseslokaler og på politiske konferencer. Et klassisk eksempel på hvor galt det kan gå når kaskade-effekten tager over er USA’s fejlslagne forsøg på at invadere Cuba ved svinebugten. Ifølge historikeren Arthur Schlesinger Jr., der var til stede ved møder hvor invasionen blev diskuteret, var der enstemmighed blandt Kennedys ledende rådgivere om at invasionen var en god idé. Ifølge Schlesinger ville invasionen være blevet afblæst, hvis blot én havde udtrykt tvivl om muligheden for succes, men det var der ikke nogen, der gjorde.

Grupper integrerer altså ikke nødvendigt den information dets medlemmer hver især besidder, så de kan træffe bedre beslutninger end individer. En gruppes konklusion kan sagtens være tilfældigt bestemt af hvem der sagde noget først.

Hvad kan du gøre for at forbedre gruppers beslutninger?

• Lav en opsummering, der sikrer at I så vidt som muligt får ligeligt afdækket de forskellige aspekter af en sag, også dem som var oppe og vende tidligt i forløbet. På den måde reducerer du effekten af tilgængeligheds-effekten ved at gøre ældre erfaringer tilgængelige.

• Bed deltagerne skrive deres input ned på post-its inden de fortæller om deres vurdering eller anbefaling eller hav 1-1 samtaler med dem først, hvor du får deres anbefalinger. På den måde kan du undgå eller reducere kaskade-effekten.

• Få en større forståelse af de biologiske kognitive tilbøjeligheder vi har. Dermed fjerner vi dem ikke, på samme måde som en forståelse af nærsynethed ikke fjerner vores behov for briller, men vi kan bedre overveje tiltag til at undgå at de påvirker vores beslutninger.

• Hvis du er leder eller på anden vis indtager en autoritativ position skal du især vente med at sige noget om dine overvejelser inden du har hørt andre. Du vil nemlig have en særlig tendens – grundet din position – til at igangsætte kaskader.

Prøv at holde dig disse råd for øje til dit næste møde i ledergruppen – eller enhver anden gruppe for den sags skyld – og træf nogle bedre beslutninger til gavn for dig, dine medarbejdere og andre mennesker omkring dig.