Et nyt videnskabeligt globalt studie understreger, at belastende eller traumatiske oplevelser i barndommen kan have omfattende betydning for det generelle helbred som voksen.

Traumatiske oplevelser i barndom er f.eks. omsorgssvigt i bred forstand, vold i hjemmet, forældre med psykisk sygdom, alkoholmisbrug eller fængselsstraf og skilsmisse eller dødsfald hos forældre. Og de er stærkt associeret med angst, depression og misbrug i voksenlivet, såvel som fysiske sygdomme som hjerte-kar-sygdom, overvægt, cancer, diabetes og kranietraumer.

En ny metaanalyse baseret på en halv million voksne fra 22 forskellige lande bekræfter meget af det, som vi godt ved. Nemlig at vores levede liv – og ikke mindst vores barndom – har betydning for hvem vi er og vores trivsel.

Samtidig hænger de individuelle faktorer sammen med de socioøkonomiske aspekter. Færre sociale og materielle ressourcer er blandt de stærkeste prædiktorer for barndomstraumer.

Læs mere om studiet i Tidsskrift for læger HER.

Og du kan læse det videnskabelige studie kan læses HER.