I en ph.d. afhandling fra Københavns Universitet blev det for nyligt konkluderet, at det er nærmest umuligt at sige noget rigtigt om et givent menneske på baggrund af personlighedstest. Det mindede mig om min favoritjoke om emnet.

En dygtig ung psykologistuderende hjælper en professor med at udføre en personlighedstest. Lokalet er klargjort med hjælpemidler for at man hurtigt kan gennemføre evalueringen.

Den første person (Person 1) kommer ind i lokalet og testen starter. ”Hvordan ser dette glas vand ud for dig?” spørger den psykologistuderende

Person 1 svarer: ”Det er halvt tomt”.

Den studerende sætter kryds ud for ”pessimist” på sit skema.

Person 2 kommer ind i lokalet.

”Hvordan ser dette glas vand ud for dig?”

Person 2: ”Det er halvt fuldt”.

Den studerende sætter kryds ud for ”optimist” på sit skema.

Person 3 kommer ind i lokalet.

”Hvordan ser dette glas vand ud for dig?”

Person 3: ”Det ser ud som om der er brugt alt for meget glas”.

Den studerende ser forvirret ud og går hen for at konsultere professoren.

”Åh dem!” siger professoren. ”Jeg glemte at advare dig om ingeniørerne! De har ikke nogen personlighed”.

🙂

Hvad betyder de spørgsmål egentligt?Personality-Tests

Personligt har jeg det lidt som ingeniøren (i virkeligheden er jeg jo faktisk ingeniør). Jeg bliver altid lidt forvirret over de spørgsmål der bliver stillet i personlighedstests. Selvom jeg har været igennem utallige af slagsen i min karriere har jeg svært ved at holde mig til standard-svarene. Hvad betyder udsagnet ”Jeg er ikke den bekymrende type” egentligt? I går var jeg – i et kort øjeblik – lidt bekymret for at jeg måske havde glemt at købe karklude. Men det synes ikke som om det er den slags bekymring udsagnet refererer til. Andet problem: Spørgsmål er aldrig neutrale. Der er altid en norm tilknyttet. Jeg mener, kan vi finde en situation hvor det vil være en god idé at krydse af ved: ”Helt uenig” på ovenstående udsagn?

 

Forskningen

Ifølge den seneste forskning er det svært at bruge tests til at sige noget om menneskers personlighed, fordi

  1. Personer er faktisk ikke faste stabile størrelser – vores personlighed er multifacetteret, kontekstafhængig og under løbende forandring. Det faktum at vi gerne vil se og selv som en sammenhængende helhed og som ”Jeg er stadig mit gode gamle selv” er et kulturelt ideal. Som personer er vi modsætningsfyldte og kan karakteriseres på forskellige måder alt afhængig af den konkrete situation og de relationer vi indgår i. Og stort set alle vores celler er under løbende udskiftning eller forandring. Vores gamle selv er forgået for længst.
  1. Testspørgsmålene forstås helt forskelligt fra person til person. Ord og sætninger har ikke en objektiv mening, der er fælles for os alle. Vores forståelse afhænger af hver vores individuelle baggrund. Jeg bliver mindet om dette igen og igen, når jeg spørger ledere om hvad de forstår ved eksempelvis ”handlekraftig”. De fortæller mig alle forskellige historier.
  1. Testresultater lader sig ikke sådan overføre til virkelige situationer, som eksempelvis udførelsen af et job. Når vi simplificerer ting har vi en tendens til at tro at vi godt nok vil miste lidt på præcisionskontoen, men i det store hele være på rette spor. Uheldigvis kan simplificering betyde at vi i det store hele tager fejl. Tænk her på sommerfugleeffekten, som fortæller os at bittesmå ændringer kan have kolossale effekter.

Et af livets store mysterier er: Hvem er jeg? Nu ser det ud som om vi ikke har den beroligende sikkerhed i at personlighedstest kan give os svaret. Måske er det op til os selv at finde det.

Tak fordi du læste med.

Reference: Lars Lundmann: Basic assumptions when assessing people, Ph.D. Thesis, 2015