Jeg møder mange, som er i overvejelser omkring deres karriere – og livet i al almindelighed. ”Du skal lytte til din indre stemme” får de ofte at vide fra andre. Den indre stemme kan åbenbart lede os på sandhedens sti. Det lyder besnærende, og derfor er det også lidt af en skam, at det er noget vrøvl.

Den indre stemme lyder ellers umiddelbart tiltalende. Den kan fortælle os, hvem vi i virkeligheden er, og den kan afsløre, om vi skal blive i det faste job eller leve drømmen ud som iværksætter, vælge den hidsige spinning eller den rolige yoga, forfølge ambitionerne eller give lidt slip.

Desværre er der ikke meget videnskabeligt belæg for den indre stemme. I hvert fald ikke én der er uafhængig af den verden, vi lever i. Der er simpelthen ikke nogen indre følelser, noget at mærke efter, sådan hvor vi lukker omgivelserne ude.

Vi lever i en forkert forståelse af inde og ude

I virkeligheden lever vi i en forkert forståelse mellem inde og ude så at sige. Vi tror, at vi kan forstå os selv uafhængig af vores kultur, sociale omgangskreds og samfund. Men vores følelser og det vi opfatter som den indre stemme, er i høj grad bestemt af vores omgivelser. Den indre stemme er i virkeligheden en ydre stemme.

Vi er som menneske altid indlejret i en kultur, der tilbyder os nogle valgmuligheder. At være iværksætter er ikke mere autentisk end at være revisor. Sidstnævnte er måske bare ikke helt så trendy i den kultur vi lever i pt. Og når vores indre stemme således lokker mere mod førstnævnte mulighed, så er det såmænd i det store hele blot et udtryk for, at vi er påvirket af vores kultur.

Vi overtager værdier og fortællinger om, hvad der er rigtigt og forkert gennem den kultur og socialitet vi lever i. Og tit er vi slet ikke opmærksomme på, hvor vores holdninger stammer fra. Tilsvarende afstemmes vores følelser med vores omgivelser. Der er naturligvis nuancer, men i det store hele griner vi af de samme ting som dem vi omgås, græder over de samme ting osv.

Historiske set har vores indre intuition fortalt menneskeheden ikke så lidt. Engang virkede det intuitivt helt forkert for mange at hvide og sorte skulle være lige eller at kvinder skulle have et arbejde og have stemmeret. Intuition er en fremragende evne, men man skal være varsom med at anvende den ureflekteret.

Vis mig hvem du omgås, og jeg skal fortælle dig hvem du er

Jeg coachede på et tidspunkt en person, som havde nogle negative opfattelser af en bestemt karrierevej, som hun ellers på andre punkter fandt attraktiv. Da jeg spurgte lidt ind til hvordan de opfattelser var kommet ind i hendes liv, svarede hun pludselig forundret: ”Det er jo faktisk min mors ord”. Hun havde ikke været opmærksom på, at hun ukritisk havde overtaget en nærtstående persons opfattelse.

Og det er jo ikke uden grund at vi har talemåden: ”Vis mig hvem du omgås og jeg skal fortælle dig hvem du er”. Vi er i høj grad vores omgivelser. Så vil man forstå sin såkaldte indre stemme skal man i virkeligheden tage et kritisk blik på omgivelserne, på de primære fortællinger der udbredes direkte og indirekte.

Derfor er et godt spørgsmål du kan stille dig selv: ”Hvordan er det min indre stemme siger kommet ind i mit liv?”

Jeg er stor tilhænger af at være i kontakt med og mærke sine følelser, værdier og ønsker. Men frem for blindt at forfølge devisen ”lyt til dig selv”, skal vi stedet rette et kritisk blik på omgivelserne og oprindelsen af vores værdier, normer og følelser. Det er vejen til bedre at forstå hvem vi er og træffe bedre beslutninger.