Det er i kriser, at lederskab for alvor bliver testet. Formår du som leder at vise tillid til dine medarbejdere og bakke dem op – også selv om de har lavet en frygtelig fejl og din egen røv er i risikozonen? Det tror jeg er et ret centralt spørgsmål, når det gælder ledelse.
Den verdenskendte klassiske pianist Maria João Pires sidder på scenen og skal netop til at spille en Mozart klaverkoncert i Amsterdam, da hun oplever det, der må kaldes enhver musikers værste mareridt. Der er nemlig ét – ret så afgørende – problem. Hun har forberedt sig på den forkerte klaverkoncert.
Da orkesteret går i gang med at spille præludiet ligner hun én, der har fået elektrochok, som dirigenten Riccardo Chailly fortæller i videoen nedenfor. Og først kan hun slet ikke rumme tanken om, at de kan fortsætte koncerten.
Her er det, at Chailly virkelig træder i karakter som leder. For som dirigent er man leder. Man skal vise vejen gennem en kompleks fælles opgave, hvor mange mennesker skal agere som et samlet hele – og man skal samtidig sikre, at alle udfolder sig på højeste niveau.
Det der er vanvittigt interessant er, at Chailly netop ikke gør, hvad der er menneskeligt meget naturligt – at blive foruroliget og oprørt over at være landet midt i en yderst akut krise. Tværtimod. Han bevarer roen, smiler glad og begejstret til hende, som om det blot er en mindre detalje, at hun slet ikke har forberedt sig på koncerten, og siger ”Du spillede den sidste sæson” og opmuntrer hende med ”Det klarer du fint. Du kender den så godt”. Alt imens han lystigt dirigerer løs.
Orkestrets præludium varer 2 ½ minut, og på den korte tid får Chailly givet sin verdensstjerne troen på, at hun kan spille koncerten. Uden hans fuldstændige støtte og tillid ville hun aldrig have nået at omstille sig.
Jeg synes det er et smukt eksempel på lederskab.
Og hvordan klarede Pires så koncerten? Nå ja, hun spillede den da fejlfrit :-).