Hvad gør det ved medarbejderne i nemlig.com når de underbetaler chaufførerne, så det bliver betegnet som slavelignende forhold? Eller når de i entreprenørvirksomheden Bach-gruppen hælder genbrugsbeton og byggeaffald i fundamentet på en 86 meter høj bygning på Amager, så det knap er sikkert nok til et parcelhus? Og hvordan står det til hos Danske Bank medarbejdere, der har opkrævet for mange penge hos over 100.000 kunder og derefter får besked på at mørkelægge sagen?
Organisationer har en tendens til at fokusere på image og bundlinje i den slags situationer og fuldstændig undervurdere, hvor meget det påvirker medarbejdernes trivsel. Behovet for at handle moralsk er ofte overset.Psykologisk set har man tidligere identificeret tre grundlæggende psykologiske behov (jf. Selvbestemmelsesteorien), der skal opfyldes for, at vi trives:
- Autonomi – Behovet for selvbestemmelse og være fri for ydre pres.
- Kompetence – Behovet for at føle sig kompetent og kunne mestre sin situation.
- Tilhørsforhold – Det at føle sig vigtig for andre og høre til i en gruppe.
Behovene er universelle og gælder derfor for os alle på tværs af kulturer og alder mv. Samtidig er der tale om subjektivt oplevede behov. Det afgørende er altså om individet oplever behovene som opfyldt eller ej. Derfor lægger modellen sig også tæt op ad det eksistentielle univers.
Et fjerde behov: Moralitet
Forskere har længe diskuteret, om disse tre behov skal stå alene i modellen eller om et fjerde skal tilføjes – og i så fald hvilket. En førerhest i det ræs er:
- Moralitet – Behovet for at handle moralsk og opleve integritet.
I en nyere forskningsartikel beskrives, hvordan netop det aspekt kom frem, når interview-personer skulle genkalde sig de oplevelser, som føltes mest meningsfulde, tilfredsstillende og behagelige såvel som det modsatte.
De gode situationer med høj trivsel var forbundet med følelsen af at behandle andre godt og retfærdigt, mens de ubehagelige og meningsløse oplevelser tilsvarende hang sammen med, at man behandlede andre dårligere end man ønskede.
Det at være moralsk viste sig at være lige så vigtig som det at have autonomi, føle sig kompetent og være vigtig for andre.
Når organisationer i dag taler om trivsel, så handler det ofte om mål, opgaver, ressourcer og den slags. Sjældent hører jeg, at der bliver talt om, hvorvidt man har rammerne til at handle moralsk. Jeg møder det dog i mine individuelle samtaler – når den jeg taler med føler sig stresset eller er ramt på arbejdsglæden.
Moralsk stress
For stress kan også skyldes, at man ikke oplever muligheden for at handle moralsk – deraf udtrykket moralsk stress. Det kan være resultatet, når man står over for overvejelser som: Kan jeg bede min pressede – og muligvis også stressramte – medarbejder eller kollega arbejde lidt mere? Skal den nedslidte medarbejder afskediges ved næste runde i en afdeling, der er presset på ressourcer? Hvordan håndterer jeg, at vi ikke giver syge borgere den hjælp, de har krav på og brug for? Hvordan håndterer jeg situationen, når jeg ved, at vi ikke når i mål med IT-projektet til tiden, men får besked på ikke at sige det til kunden?
At skulle bokse med den slags problemstillinger er undergravende for vores trivsel, så det er værd at reflektere over, hvordan det står til. Og det tror jeg, vi kommer til at tale meget mere om i årene fremover.
Vi bør stille os selv følgende spørgsmål:
- Har vi mulighed for at udføre vores arbejde i overensstemmelse med vores værdier?
- Er der tidspunkter, hvor vi oplever at gå (for meget) på kompromis med os selv?
- Hvordan kan vi skabe endnu bedre rammer for moralsk handling?
Husk bjælken i øjet
Når vi nu lige er ved det her med moralske handlinger, så skal vi huske på, at vi har en psykologisk bias, så vi oplever os selv som værende mere venlig, betænksom og fair end vi vurderer andre til at være. Forskning har vist, at det skyldes, at vi er dårlige til at vurdere vores egen moralske habitus, mens vi er mere realistiske om, hvordan andre vil handle. Det vidste vi nu egentlig godt fra det gamle ordsprog: Vi ser splinten i den andens øje, men ikke bjælken i vores eget. Så vi skal huske bjælken og at andre ikke altid oplever os som moralske, når vi selv gør.
Moralitet er vigtig for vores eksistens
Men behovet for moralitet er der uanset. Som den store psykolog og filosof William James skrev allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet er glæden ved at se sig selv som et moralsk væsen måske påkrævet for at gøre vores eksistens tålelig 😊.