Jeg har været i Brinkmanns Briks for at tale om stress som en eksistentiel belastningstilstand forårsaget af den måde vores samfund og organisationer fungerer på. Vi skal forstå de strukturelle årsager bag stress, og det kræver, at vi stopper med at se og tale om mennesker som selvberoende, isolerede individer og i stedet fokuserer på, hvordan vi er indlejret i en social og kulturel verden. Vi skal se på, hvad vi udsætter mennesker for, og ikke isolere problemet til den enkelte, som vi ofte gør. Og så kan den humanistiske videnskab bidrage med meget, når det gælder stress, for at forstå meningsløsheden og fremmedgørelsen, som væsentlige aspekter.

Der var lige 1000 nuancer, jeg ikke nåede at få med, så har du spørgsmål, så skriv endelig. Tak til lytteren Lars, der havde anbefalet min bog ”Stress og eksistens”. Og tak til Svend Brinkmann og Bo Netterstrøm for en god dialog.

Du kan høre udsendelsen her.

PS: Jeg synes måske ikke, at programmets titel “Du bliver alligevel aldrig stressfri” er så dækkende. For det er da super vigtigt, at de alt for mange der rammes af voldsom stress bliver fri for det. Men jeg er enig i, at vi som mennesker altid vil være ramt af nogle eksistentielle vilkår og opleve meningsløshed, tab og konflikter. Lige så vel som stress fysiologisk set er en normal reaktion hos mennesket, så gælder det også fra et eksistentielt perspektiv.

 

By |2020-04-06T18:51:15+00:00februar 12th, 2020|Bøger, Eksistens, Stress|Kommentarer lukket til Brinkmanns Briks

Share This Story, Choose Your Platform!