Frygt er en grundfølelse, vi har tilfælles med alle andre pattedyr. Frygt er nødvendig for vores overlevelse. Kan vi ikke føle frygt, risikerer vi at bringe os i farlige situationer alt for ofte. Men frygt er også pokkers uhensigtsmæssig nogle gange, fordi den betyder, at vi undgår at gøre nogle ting, som er godt for os selv eller andre. Frygt fører til en undgåelsesadfærd – ofte uden at vi er bevidste om, at det er frygten, der styrer os.

Du kender det måske. Det er egentlig lidt presserende, at du får bedt en medarbejder om at overdrage en vigtig opgave til en anden, men du får det bare ikke lige sagt, fordi du frygter reaktionen og overvejer nu, om du ikke bare kan sende en mail i stedet. Du skal lægge en ny strategi, men er bange for at træffe nogle forkerte valg, og at konkurrenterne har ædt din kerneforretning op om tre år. Du overvejer at droppe din virksomheds MUS-skema, som du finder særligt tåbeligt i år, men frygter at være den eneste, der gør det, alt imens andre storroser det. Du vil gerne sige til din chef, at du vil have en bestemt opgave, men er bange for at chefen først kigger lidt uforstående på dig, herefter slår en latter op – for til sidst at afvise ideen fuldstændig. Du vil gerne noget andet med dit liv end dit nuværende job, men frygter for en uvis fremtid. En fremtid uden en jobtitel, og uden udsigt til andet end et grimt hul i dit CV og et efterfølgende trin ned ad karrierestigen.

Hver dag er frygten på spil i de valg, vi træffer.

Batman-kuren

Hvad er så den bedste kur mod frygt? Måske Batman-kuren. For hvad var det Batman var bange for? (det spørgsmål lader vi lige stå et øjeblik).

Svaret er: Han var bange for flagermus! For da han var barn, faldt han i en dyb brønd fyldt med disse flyvende kræ.

Nu er Batman jo en helt. Så hvad gør han? Det som han frygter mest, er det han iklæder sig og bruger som en positiv drivkraft i sit liv. Han ser sin egen frygt i øjnene og overvinder den for at kunne hjælpe andre. Måske det i virkeligheden er hemmeligheden bag det at være helt.

Noget af det samme kan vi andre – måske knap så helteagtige mennesker – også gøre. Være bevidste om, hvad vi frygter og frem for at løbe væk fra det og undgå det, så bevæge os hen imod det.

“Det, jeg frygter mest, er frygten”, Michel de Montaigne

”Det, jeg frygter mest, er frygten” skrev det franske renæssance-menneske Michel de Montaigne. Og det er meget godt at huske sig selv på, at nogle gange er frygten for at gøre noget langt værre end rent faktisk at gøre det.

Og så hjælper det i øvrigt at være nysgerrig på frygten, bruge sin kritiske sans og lige tage et fakta-tjek (hvor galt er det gået for andre, der har gjort noget tilsvarende?) og så i øvrigt dele sin frygt med andre og få deres hjælp og støtte. At tale om frygten gør den ofte langt mindre.

Så gør det du frygter. Tag den snak med medarbejderen, kollegaen eller med chefen. Tag det modige valg, når du lægger strategien, og hvis du ikke længere kan se dig selv i det job, du har, så sig op.

Ofte finder mange ud af, at det hele slet ikke var så slemt som de frygtede, og at de snarere fik respekt fra deres medarbejdere, chef og omverden.

Jeg har flere gange arbejdet med ledergrupper, hvor frygt har været temaet, og jeg tror det er noget, som de fleste kan have gavn af at have fokus på. Andre gange hører temaet til i de individuelle coaching-samtaler, jeg har. For frygt er på spil i vores arbejdsliv i dag. Men vi kan ofte gøre noget ved det.